Beskrivelse
ACT med traumer: Fra individ til kontekst
4-dages kursus i Aarhus, marts og april 2023.
Hvem er kurset for?
Kurset er tværfagligt.
Du er formentligt relativt ny i dit fag, med måske 1-3 års erfaring. Eller måske er det nyt for dig, at samtalen er en af dine centrale arbejdsopgaver.
Din arbejdsdag består af samspil/samtaler med mennesker som kæmper, har oplevet omsorgssvigt og/eller traumatiske hændelser.
Hvad er ACT?
ACT står for Accept og Commitment Tilgang/Terapi, og er en tredjegenerations adfærdstilgang/terapi.
ACT er evidensbaseret, og går godt i spænd med Recovery- og Åben Dialog tilgangen. Vil du læse mere om ACT, så tryk her.
ACT sigter mod at:
- Styrke psykologisk fleksibilitet som katalysator for værdibaseret handlefrihed.
- Tilbyde et alternativ til (uhensigtsmæssig) undgåelse og kontrol som dominerende handlingsmønstre.
Kursets underviser:
Anne Agerbo, autoriseret psykolog og specialist klinisk psykologi og psykoterapi.
Anne er forfatter til bogen “Fra Offer Til Overlever – ACT Med Traumer”. Bogen kan du læse mere om her.
Det får du ud af kurset:
- En kontekstuel forståelse af traumeefterreaktioner
- Indføring i grundprincipperne i ACT
- Præsentation af ACT’s grundmodeller og kerneprocesser, som guidende for samtalen
- Inspiration til ACT-baseret samspil, herunder sprogets betydning.
- Viden om den professionelle positionering og stance
Kursets form:
Vi veksler mellem vidensoplæg, øvelser og dialog. Vi møder hinanden med anerkendelse og åbenhed, i et rum med plads til at eksperimentere og afprøve teori og metoder.
Tidspunkt:
- Torsdag d. 23. og fredag d. 24. marts 2023.
- Torsdag d. 13. og fredag d. 14. april 2023
Alle dagene kl. 9.00-16.00
Pris: 8.500 kr. inkl. moms.
Pris er inklusiv fuld forplejning. Du køber blot din plads her, men har din arbejdsplads brug for en EAN faktura, kan du skrive til mig.
Kursussted: Danhostel Risskov, Marienlundsvej 10, 8240 Risskov.
Dejligt tæt på skov og strand. Der er let adgang med offentligt transport og gode p-muligheder.
Har du spørgsmål, så skriv til mig på
psykolog@anneagerbo.dk
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.